Ozonlagets betydning

Ozonlagets betydning for jorden er enorm. Ozonlaget blev opdaget for knap 100 år siden, men det blev først indgående forstået i midten af sidste århundrede. I 1985 blev ozonhullet opdaget, og i de følgende 10-15 år så vi en nedbrydning af ozonlaget. Denne nedbrydning satte UV-stråling på dagsordenen, fordi ozonlaget netop beskytter mod solens skadelige UV-stråling. UV-stråling har imidlertid også gavnlige virkninger som f.eks. dannelse af D-vitamin i huden. De skadelige virkninger har vi hørt meget om, især hudkræft.

Dvs. at uden ozonlaget vil vi ikke kunne leve på jorden, da solens UV stråler ville dræbe os alle og alt liv på jorden.

Ozon dannes naturligt ved en fotokemisk proces i de øverste atmosfærelag, hvor Solens ultraviolette stråling splitter iltmolekyler (O2) op i individuelle atomer O, hvorefter den samler dem i enheder af tre (O3).

I takt med, at det spreder sig ud over hele kloden via vindene i de øverste atmosfærelag, bliver ozonen langsomt nedbrudt af naturligt forekommende gasser i atmosfæren. Det er et system i naturlig balance.

I 1928 begyndte man imidlertid at bruge CFC-gasser, der blev brugt overalt i f.eks. køleskabe og som drivgas i sprayflasker eller som rensemidler. Da gasserne var inaktive ved jordoverfladen troede man umiddelbart at gasserne var harmløse. Men i 70'erne viste det sig, at gasserne var forholdsvist aktive, så snart de nåede op til området mellem 10 og 50 kilometer op i atmosfæren.

I slutningen af 1980'erne besluttede verdens lande dog samlet at forbyde disse gasser, og det arbejde bærer frugt nu, i form af at hullet i ozonlaget formindskes.