Biobrændsel er meget aktuel i tiden, da der er meget fokus på miljørigtig energi. I de senere år, er der kommet en lang række nye teknologier til at udnytte diverse ressourcer til brug for energiproduktion. Dette gør at co2 udslippet nedsættes til gavn for verdens klima.
Biobrændsel kan dog medføre nogle ulemper - Første generations biobrændstoffer er primært ethanol og biodiesel produceret på basis af fødevarer og andre landbrugsafgrøder til erstatning for benzin og dieselolie. Første generations bioethanol, der er en form for alkohol, kan produceres af en lang række stivelses- eller sukkerholdige afgrøder som eksempelvis korn og sukkerrør. Biodiesel produceres på grundlag af stærkt olieholdige afgrøder som raps, sojabønner og palmeolie fra oliepalmer. Dvs. råstoffer som bruges til at lave fødevarer samt andre produkter.
For det første belaster denne produktion verdens fødevareproduktion, hvilket presser priserne op på disse råvarer. Dette har en stor betydning for u-landene som derved vil få sværere ved at få fat i råvarerne til fødevareproduktion. For det andet kræver produktionen og forarbejdningen af råstofferne en del energi, som forringer co2 gevinsten ved denne type biobrændsel. For det tredie bruges der ofte sprøjtegifte til produktion af disse råvarer som belaster miljøet på andre måder end co2. Og som en fjerde ting, er udnyttelsen af råstofferne for lave, hvilket betyder at spildproduktionen er for stor.
Derfor skal man når man tænker biobrændstof finde ud af hvilken type det er, og hvad den er produceret ud fra. Anden generations biobrændstof er til gengæld mere miljøvenlig, da den produceres af biomasse, dvs. affald og biprodukter. Jeg vil senere beskrive anden generations biobrændstof her på bloggen.
Det hjalp mig meget det du skrev, tak for det!
SvarSletMå jeg bruge dit billede i forbindelse med et byudviklingsprojekt?
SvarSletJa, det har jeg ikke noget imod, jeg kan dog ikke garantere for hvem rettighedshaveren er.
SvarSletDenne her hjemmeside er alt for vild!
SvarSlet