lørdag den 13. marts 2010

Kuldioxid udledning i luften


Kuldioxid udledning i luften er et af de største og mest omdiskuterede klimaproblemer i dag. Udledningen af kuldioxid, også kaldet co2, forsages hovedsageligt af afbrænding af fossile brændstoffer som benzin, diesel, kul, gas og olie. På nedenstående graf kan du se hvordan fordelingen af kuldioxid udledning i luften fordeler sig.



Af dette cirkeldiagram fremgår det det at "El og fjernvarme produktion" er den største udleder, med 43 %, derefter kommer transportsektoren med en samlet andel af den totale udledning på 29 %. Af dette kan man altså konkludere at tiltag på disse områder vil bidrage væsentligt til at nedsætte udledning af kuldioxid i luften.
 
Tiltag kan være at pålægge afgift på EL og varmeforbrug, det kan være at give tilskud til udskiftning af, specielt ældre oliefyr, til andre former for varmekilder, bl.a. jordvarme, som du også kan læse om på denne blog.  Endvidere vil man med fordel kunne give et økonomisk incitament til at spare på energi til EL og varme, ved at gøre apparater, biler, varmeanlæg mv. der er lavenergi billigere, hvorved efterspørgslen efter disse produkter vil stige, og dermed kan man mindske forureningen.

Grunden til at det er vigtigt at minimerer kuldioxid udledning i luften, er at kuldioxiden lægger sig som et usynligt tæppe i atmosfæren, hvilket betyder at den globale temperatur stiger. Dette bevirker at klimaet på jorden ændrer sig, og at verden på sig kan komme til at se meget anderledes ud, end den gør idag. Du kan her på bloggen læse om konsekvenserne ved udledning af co2/kuldioxid.

tirsdag den 9. marts 2010

Køb co2 kvote

Køb co2 kvote og få en bedre samvittighed, og hjælp samtidig samfundet.

En ny stor "dille" har ramt os. Mange firmaer tilbyder nu, samtidig med køb af et produkt eller serviceydelse, at man får en co2 kvote med i handlen. Alternativt reklameres der med at der doneres penge til klimaforskning eller et "plant et træ" program der udligner den mængde co2 produktet eller serviceydelsen er skyld i.

Det er et udemærket koncept, der gør at klimaet sættes i fokus, og at der går penge til klimafremmende formål. Der findes efterhånden mange hjemmesider hvor man også kan købe en co2 kvote eller lign. Der er dog desværre set eksempler på at folk er blevet snydt, og at pengene aldrig er gået til de formål som der er beskrevet. Det er derfor en god ide at være kritisk i forhold til hvor man vælger at købe sin co2 kvote. Led efter anerkendte firmaer, og få evt. bekræftet projektets realitet og formål fre 3. mand. Fx andre hjemmesider, aviser mm.

Køb co2 kvote og hjælp miljøet. Rigtig god fornøjelse.

lørdag den 13. februar 2010

Tilskud til jordvarmeanlæg


Det er muligt at få tilskud til jordvarmeanlæg i år 2010. Regeringen har afsat 400 mio. kroner til skrotning af oliefyr..Der kan søges om tilskud fra den 1. marts 2010. Tilskuddene uddeles efter først til mølle princippet.

Regler for énfamilieboliger:
• Til etablering af væske-vand varmepumpe (jordvarme) ydes et tilskud på kr. 20.000,-
• Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på kr. 15.000,-

Dit energiselskab vil hjælpe dig med at søge tilskud til jordvarmeanlæg.

Bygger du nyt hus, er forskellen ml. etablering af alm. varmeanlæg og etablering 35.000 kr. Med tilskuddet er forskellen reduceret til 15.000 kr. Samtidig er jordvarme billigere at bruge end traditionelle varmeanlæg. De 15.000 bliver derfor hurtigt tjent tilbage. Endvidere et er jordvarmeanlæg meget miljøvenligt, da der kun tilføres minimal energi, i for af EL. Da meget el kommer fra vindmøller, vil dette være næsten CO2 neutral opvarmning af dit hus.

Sp hav venter du på, kom i gang med at instaler dit jordvarmenalæg, og få søgt tilskud til jordvarmeanlæg hurtigst muligt.

Geotermisk energi i Danmark


Geotermisk energi i Danmark er ikke nært så udbredt som fx. i Tyskland, hvor op mod 200 anlæg er i produktion eller under opførelse. Til sammenligning er der kun 3 testanlæg baseret på geotermisk energi i Danmark.

Geotermisk energi er en energiform, hvor man pumper vand op fra undergrunden fra 2,5 km til 3 km dybde. Vandet har her en temperatur på 75 grader. Varmen udvindes fra vandet, og vandet pumpes tilbage i undergrunden med en temperatur på 17 grader. Denne måde er næsten CO2 neutral, men meget effektiv.

Grunden til at man i Danmark ikke har flere anlæg, er ikke fordi det ikke er muligt. Der er flere steder i Danmark, hvor man kunne bruge geotermisk teknologi til udvinding af energi. I følge eksperterne er der særligt gode muligheder for at udvinde geotermi i København, Brønderslev, Hillerød, Holbæk, Kalundborg, Kerteminde, Nyborg - og Hjørring.

DONG har i øjeblikket eneretten til Danmarks undergrund. Derfor kræver DONG, at de skal have 6 % i afkast af anlægget, samtidig med at de har en stor indflydelse på opførelse af drift af anlægget. Pga. af dette bliver omkostningerne for høje i forhold til de nuværende fossile brændstoffer. DONG's monopol ophører i 2013, men indtil vil der ikke blive opført anlæg til at levere geotermisk energi i Danmark. Det betyder at danskerne dels går glip af en besparelse på varmeregningen, og dels bidrager unødvendigt til CO2 udledning i atmosfæren.

onsdag den 27. januar 2010

Minimer din pris på en tøjvask


Du kan nemt minimere din pris på en tøjvask, og derved både spare dig for penge, samt spare miljøet for unødig udledning af co2. Det eneste du skal gøre er at sænke temperaturen på dine vaske. Du sparer ikke mindre end 60 procent på dit strømforbrug, når du sænker temperaturen på en 60 graders vask til 30 grader og en 40 graders vask til 20.

Et prisskøn der anslår en vaskepris på ca. 6,70 kr. for vand, el og vaskepulver (3,60 kr. for el og vand og 3 kr for vaskemiddel). Prisen vil afhænge en del af hvor gammel vaskemskinen er, da der er stor forskel på en 5 år gammel vaskemaskine i el og vandforbrug.

Ud fra dette regnestykke kan man derfor se, at man kan spare op til 2,16 kr. pr. vask. Vasker du i gennemsnit en vask om dagen, bliver dette altså til 788,4 kr. på et år, blot ved at sætte temperaturen ned. Det betyder at du hver gang du vasker 3 gange med nedsat temperatur, er den ene gang gratis i forhold til alm. vask.

Når du sætter temperaturen ned, er det vigtigt at du køber vaskepulver der er beregnet til lave temperaturer. Og her skal det bemærkes, at vaskepulver der fungerer godt ved lave temperaturer, ikke virker ved høje.

tirsdag den 26. januar 2010

Fryser energiforbrug - Sparetips


En fryser er en stor del af husholdningens energiforbrug. Derfor er der her et par sparetips, så du kan få lidt inspiration til at skære ned på din frysers energiforbrug.


Først skal det siges, at man selvfølgelig kan skære meget ned på energiforbruget, ved at købe en A eller A+ fryser. Så står du og skal udskifte din fryser, så tænk meget over energimærkningen, for der er mange penge at spare her! 


Uanset om du har en gammel eller ny fryser, kan du dog spare yderligere energi, ved at benytte disse råd:

  • Placer frysere væk fra varmekilder og direkte sollys.
  • Tillad mindst 2 cm plads på hver side af fryseren til at give god luftcirkulation.
  • Fryseskabe kan installeres i et vedlagt garage eller kælder. Du skal dog ikke sætte en fryser i et rum, der ofte går under 7° grader, som kølemiddel, der ikke vil fungere korrekt.
  • Fryser temperatur bør være omkring -18° grader.
  • Regelmæssigt afrimning - manuel afrimning; opbygget frost øger mængden af energi der bruges til at holde motoren i gang, og temperaturen nede. Tillad ikke at frost opbygges mere end ½ cm.
  • Sørg for, at fryserens dør lukker tæt. Kontroller dørtætninger og pakninger med jævne mellemrum for at sikre lufttætheden. Smør pakninger med vaseline for at holde dem fri for revner eller udtørring.
  • Undgå at varme fødevarer direkte i fryseren. Lad dem afkøle i rummet først.
  • En fuld fryser vil klare sig bedre end en næsten tom fryser.
  • Marker varer i fryseren til hurtig identifikation, så du ikke nødt til at holde døren åben længere end nødvendigt.

søndag den 6. december 2009

Energiforbrug i hjemmet


Energiforbrug i hjemmet er den skrue vi bedst kan dreje på, når vi skal reducerer vores energiforbrug og derved skåne både miljøet men også vores egen pengepung.

Energiforbrug i hjemmet består af flere ting. El, vand og varme. Det er meget forskelligt fra husstand til husstand hvor man mest effektivt kan sætte ind, da standen på huset, familiens størrelse og alderssammensætning og forbrugsmønster. Der er dog nogle generelle betragtninger man kan gå ud fra, og derved bruge som målepind for sit eget forbrug.

Det gennemsnitlige El forbrug i danmark ligger på 1500 KwH pr. person. Vandforbruget for én person er gennemsnitligt 130 liter i døgnet – det bliver til 46 m3 om året.Varmeforbrug til opvarmet vand udgør 73 m3 naturgas eller 750 kWh til fjernvarme. Varmeforbruget er næsten umuligt at beregne et gennemsnit, da dette svinger utroligt meget. Derfor har jeg her kun din forventning kontra dit forbrug.

Spar på elforbruget:

* Udskift dine glødepærer og spots med sparepærer og LED spots/belysning
* Få el-spareskinner installeret på de steder hvor du/I har meget elektronik tilkoblet, fx ved fjernsynet.
* Udskift gamle slidte el-apperater med nye og mere energivenlige
* Elsparefonden anbefaler at der ikke bruges mere end 1.000 kWh pr. person. Gå efter dette mål, så er du allerede langt
* Lån en måler, du kan sætte imellem stikkontakten og det elektriske apperart, for at måle hvor mange kWh der trækkes ud af netop dette stik.

Spar på vandet:

* Udskift gamletoiletter med nye. Du kan spare op til 10 liter vand pr. skyl da de fleste ældre toiletter skyller 12 liter, hvor nye skyller 2 og 4 liter i stedet. Dette kan mærkes i en familie på 4 mand der skyller 5 gange om dagen 365 dage om året.. Et hurtigt regnestykke viser at (5 x 5 x 10 x 365) er over 91 liter vand. Antager vi at 1000 liter koster 25 kr. inkl spildevandsafgift, er det mere end 2200 kr pr. år.
* Tag korte effektive bade. Dette sparer dig for både vand og varmeforbrug til opvarmning af vand.
* Udskift brusehoveder til nye der har et lavere forbrug.

Spar på varmen:

* Udskift gamle vinduer til nye energirigtige ruder.
* Få efterisoleret dit hus, både hulmursisolering samt loftsisolering
* Undgå for høj indetemperatur. 21 grader bør være rigeligt. I soveværelse anbefales der en temperatur på 18 - 19 grader
* Luft ud 1-2 gange om dagen, hvor du lufter ud i hele huset i 5 - 10 minutter.
* Tænd og sluk ikke for varmen ofte, da opstart af varmeanlæg er ekstrem dyrt. Skal du væk i en uge til 14 dage, skru da ned for varmen til 16-18 grader, men sluk ikke. Skal du væk i en længere periode kan det være en fordel at slukke. Husk dog at når der ikke er varme på, kan der dannes fugt.

Jeg håber du har fået et lille overblik over energiforbrug, og hvor du kan sætte ind i forhold til dette.