Har du aldrig undret dig over, hvorfor miljøproblemer ikke bare bliver løst straks? Hvorfor kan man diskutere dem uendeligt? Hvorfor skal der først ’lig på bordet’, før man gør noget effektivt mod et miljøproblem?
Mange kommer til at tænke på miljøproblemer, som problemer i miljøet. Men det er ikke miljøet, der har problemer. Det er os mennesker, der har problemer med den måde, vi forvalter miljøet på.
Jamen, hvorfor finder vi så ikke bare ud af at få løst miljøproblemerne, når vi nu ved, at det er os mennesker, der har problemerne? Det viser sig hurtigt ved et rundspørge, at slet ikke alle mennesker er af samme opfattelse af, hvad der er et miljøproblem.
Hvordan er det for eksempel med luftforureningen fra trafikken i de store byer? Er det ikke et miljøproblem? Johhh, men, vil nogle svare.
Fodgængere og cyklister vil sikkert sige, at det er et alvorligt problem, der straks bør gøres noget alvorligt ved. Men hvad siger bilisterne? Mange bilister vil sikkert vedgå, at man skal undgår forurenende luft i byerne, men når det kommer til midlerne for at bekæmpe luftforureningen, hører enigheden sikkert op.
Mange bilister vil mene, at så slemt er det da heller ikke med forureningen fra bilerne, for der er jo indført skrappe regler, der begrænser udstødningen. Og bilerne skal jo også være her osv.
Hvis alle havde den samme interesse i løsningen af et miljøproblem, ville problemet så at sige blive løst af sig selv. For hvis alle var interesseret i at det blev løst, så ville alle indsatser trække i retning af at løse miljøproblemet.
Når vi oplever, at folk har modstridende meninger om et konkret miljøproblem, vil det som regel ikke bunde så meget i, at folk har forskellig viden om problemet. Det, der typisk skiller folks meninger, er folks forskellige værdier og deres forskellige interesser i lige netop det konkrete miljøproblem.
Foruden konflikter mellem forskellige interesser mellem forskellige mennesker, har vi også selv nogle mere personlige dilemmaer eller personlige konflikter mellem vore interesser. Bilisten er også ind imellem fodgænger og må indånde den forurenede trafikos. Så vedkommendes generelle mening bliver resultatet af en afvejning af de forskellige modsat rettede interesser.
Vi kender også til konflikter på et overordnet plan, sådan som det kommer til udtryk i lovgivning og lignende. Bilisme er ikke godt for sundheden, idet både fysisk aktivitet nedsættes og luftkvaliteten påvirkes. Så af den grund burde biler forbydes. Men biler er også en vigtig del af det økonomiske system, og det taler til gunst for bilernes bidrag til skade for sundheden.
Selv om det ofte ikke er muligt at blive helt enige om, hvordan man reducere et miljøproblem, så må man tage de opgør med interessekonflikterne, som er nødvendige. En god målestok kan være at se på, hvad der tjener mennesker bedst i det lange løb. Mange sundhedsproblemer har et kortsigtet perspektiv og et langsigtet perspektiv. Jo bedre man kan få de langsigtede perspektiver med i løsningen af de kortsigtede problemer, jo bedre vil løsninger være i mange tilfælde. De kan i så tilfælde blive bidrag til en mere bæredygtig udvikling, til gavn for fremtidige generationer, også.
Forfatter resurse box:- Søren Breiting har arbejdet med miljøundervisning igennem mange år som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)
http://www.dpu.dk og har blandt andet gjort mange resurser om miljøproblemer tilgængelige gennem miljøportalen
http://www.Miljoeedderkoppen.dk
Opslag
