Energiforbrug i hjemmet

Energiforbrug i hjemmet er den skrue vi bedst kan dreje på, når vi skal reducerer vores energiforbrug og derved skåne både miljøet men også vores egen pengepung.

Energiforbrug i hjemmet består af flere ting. El, vand og varme. Det er meget forskelligt fra husstand til husstand hvor man mest effektivt kan sætte ind, da standen på huset, familiens størrelse og alderssammensætning og forbrugsmønster. Der er dog nogle generelle betragtninger man kan gå ud fra, og derved bruge som målepind for sit eget forbrug.

Det gennemsnitlige El forbrug i danmark ligger på 1500 KwH pr. person. Vandforbruget for én person er gennemsnitligt 130 liter i døgnet – det bliver til 46 m3 om året.Varmeforbrug til opvarmet vand udgør 73 m3 naturgas eller 750 kWh til fjernvarme. Varmeforbruget er næsten umuligt at beregne et gennemsnit, da dette svinger utroligt meget. Derfor har jeg her kun din forventning kontra dit forbrug.

Spar på elforbruget:

* Udskift dine glødepærer og spots med sparepærer og LED spots/belysning
* Få el-spareskinner installeret på de steder hvor du/I har meget elektronik tilkoblet, fx ved fjernsynet.
* Udskift gamle slidte el-apperater med nye og mere energivenlige
* Elsparefonden anbefaler at der ikke bruges mere end 1.000 kWh pr. person. Gå efter dette mål, så er du allerede langt
* Lån en måler, du kan sætte imellem stikkontakten og det elektriske apperart, for at måle hvor mange kWh der trækkes ud af netop dette stik.

Spar på vandet:

* Udskift gamletoiletter med nye. Du kan spare op til 10 liter vand pr. skyl da de fleste ældre toiletter skyller 12 liter, hvor nye skyller 2 og 4 liter i stedet. Dette kan mærkes i en familie på 4 mand der skyller 5 gange om dagen 365 dage om året.. Et hurtigt regnestykke viser at (5 x 5 x 10 x 365) er over 91 liter vand. Antager vi at 1000 liter koster 25 kr. inkl spildevandsafgift, er det mere end 2200 kr pr. år.
* Tag korte effektive bade. Dette sparer dig for både vand og varmeforbrug til opvarmning af vand.
* Udskift brusehoveder til nye der har et lavere forbrug.

Spar på varmen:

* Udskift gamle vinduer til nye energirigtige ruder.
* Få efterisoleret dit hus, både hulmursisolering samt loftsisolering
* Undgå for høj indetemperatur. 21 grader bør være rigeligt. I soveværelse anbefales der en temperatur på 18 - 19 grader
* Luft ud 1-2 gange om dagen, hvor du lufter ud i hele huset i 5 - 10 minutter.
* Tænd og sluk ikke for varmen ofte, da opstart af varmeanlæg er ekstrem dyrt. Skal du væk i en uge til 14 dage, skru da ned for varmen til 16-18 grader, men sluk ikke. Skal du væk i en længere periode kan det være en fordel at slukke. Husk dog at når der ikke er varme på, kan der dannes fugt.

Jeg håber du har fået et lille overblik over energiforbrug, og hvor du kan sætte ind i forhold til dette.

Danmarks energiforbrug 2008

Danmarks energiforbrug 2008 viser at udledningen af CO2 er faldet svagt. Det samlede energiforbrug faldt med 2,2 %. Faldet skyldes både at den danske produktion af elkraft fra kulkraftværker er faldet i 2008, fordi den tidligere eksport af el er ændret til import af el (produktionen af el i de lande, som vi importere fra er baseret på vandkraft og kernekraft, altså CO2-fri energi). Desuden er det endelige energiforbrug faldet, hvilket til kan skyldes finanskrisen, og deraf produktionsnedgang man har set i slutningen af 2008. CO2 udledningen faldt med 2,1 %. Det betyder, at CO2 udledningerne siden 1990 er faldet med mere end 15 %. Da meget af den tidligere produktion i Danmark er flyttet til andre lande, er det dog ikke et reelt udtryk for en faldende CO2 produktion på verdensplan. Dog skal det her siges at man ikke her korrigeret for at nyetablerede produktioner i udlandet er mere co2 effektive, og at co2 forbruget derved kan være mindre ved den nye produktion, i forhold til den gamle.

Ifølge statistikken er energiforbruget i private husholdninger faldet med 1,1 %, hvilket måske kan tilskrives bedre isolering generelt og besparelser på energiforbruget. Endvidere en danskerne blevet mere fokuserede på energiforbrug i Danmark i 2008, og mange vælger at leve et grønnere liv. Med dette skal det forståes som at det købes biler det er mere brændstoføkonomiske korrekte, glødepærer udskiftes med sparepærer og huse isoleres bedre.

Danmark er stadig selvforsynende med energi. Godt nok faldt den danske produktion af olie, naturgas og vedvarende energi med 1,6 % i 2008, men Danmark producerer 30 % mere energi end vi forbruger.

Danmark er storeksportør af udstyr til vedvarende energi
Eksporten af energiteknologi og -udstyr (primært til vindkraft) steg med 19 % og 10 mia. kr. i 2008 og udgør nu mere end 10 % af Danmarks samlede vareeksport. Dette er et marked der vil blive satset endnu mere på i fremtiden, da Danmark skal gå fra at være produktionsland, til at være vidensland.

Energispareråd under krisen

Er du blevet arbejdsløs, eller på anden måde haft en indtægtsnedgang, skal der spares nogle penge, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Et oplagt sted at gøre problemet mindre, er at spare på energien. Her har du et par energispareråd.

For eksempel kan du:
* Sælge bilen og købe en cykel i stedet eller tage offentlig transport.
* Isolere huset
* Skære ned på vandforbruget
* Skifte til sparepærer alle steder, hvor det kan lade sig gøre
* gøre alle i husstanden opmærksom på at spare generelt på el, vand og varme

På den måde kan du spare op til 40-50.000 kr.om året, hvor bilen er den største besparelse. Sælger du ikke bilen vil det typisk være ml. 2 - 5.000 kr. pr år du sparer.

Naturligvis kan det ikke løse det grundlæggende problem, men du kan strække pengene lidt længere, så du måske ikke er helt så presset. Vi skal alle bruge energi i en eller anden størrelsesorden, men jo mere du skærer ned på dit energiforbrug, jo færre faste udgifter har du og jo mindre afhængig er du af en indkomst af en vis størrelse.

Ved at skære ned på dit energiforbrug, kan du løse flere problemer på en gang. Dine penge rækker længere og du begrænser din udledning af CO2. Undersøgelser har vist at krisen har bevirket at danskernes energiforbrug er faldet med otte procent i april, maj og juni i 2009, sammenlignet med samme periode sidste år, så tilsyneladene er der mange, som har forstået budskabet.

Vær sikker på, at det kan betale sig at spare. Hvis du har lidt på kistebunden og gerne vi investere i dit hus, så du på langt sigt sparer penge, er det vigtigt at du regner grundigt på det først. Nogle energiinvesteringer har nemlig en tilbagebetalingstid på 15-20 år og det er måske for lang tid at vente, før du kan se en besparelse. Regnestykket er godt nok ikke så nemt, for om tilbagebetalingstiden bliver lang eller kort, afhænger af mange ting. For eksempel afhænger tilbagebetalingstiden på opvarmningsanlæg meget af, om vintrene i fremtiden bliver milde eller strenge. Selvfølgelig får du besparelsen på et nyt opvarmningsanlæg fra dag 1, men du har brugt af dine opsparede midler til at købe anlægget.Du kan finde hjælp hos den leverandør der skal levere varen, eller den håndværker der skal opsætte det, så spørg her.

Miljøproblemer Danmark og Globale

Har du aldrig undret dig over, hvorfor miljøproblemer ikke bare bliver løst straks? Hvorfor kan man diskutere dem uendeligt? Hvorfor skal der først ’lig på bordet’, før man gør noget effektivt mod et miljøproblem?

Mange kommer til at tænke på miljøproblemer, som problemer i miljøet. Men det er ikke miljøet, der har problemer. Det er os mennesker, der har problemer med den måde, vi forvalter miljøet på.

Jamen, hvorfor finder vi så ikke bare ud af at få løst miljøproblemerne, når vi nu ved, at det er os mennesker, der har problemerne? Det viser sig hurtigt ved et rundspørge, at slet ikke alle mennesker er af samme opfattelse af, hvad der er et miljøproblem.

Hvordan er det for eksempel med luftforureningen fra trafikken i de store byer? Er det ikke et miljøproblem? Johhh, men, vil nogle svare.

Fodgængere og cyklister vil sikkert sige, at det er et alvorligt problem, der straks bør gøres noget alvorligt ved. Men hvad siger bilisterne? Mange bilister vil sikkert vedgå, at man skal undgår forurenende luft i byerne, men når det kommer til midlerne for at bekæmpe luftforureningen, hører enigheden sikkert op.

Mange bilister vil mene, at så slemt er det da heller ikke med forureningen fra bilerne, for der er jo indført skrappe regler, der begrænser udstødningen. Og bilerne skal jo også være her osv.

Hvis alle havde den samme interesse i løsningen af et miljøproblem, ville problemet så at sige blive løst af sig selv. For hvis alle var interesseret i at det blev løst, så ville alle indsatser trække i retning af at løse miljøproblemet.

Når vi oplever, at folk har modstridende meninger om et konkret miljøproblem, vil det som regel ikke bunde så meget i, at folk har forskellig viden om problemet. Det, der typisk skiller folks meninger, er folks forskellige værdier og deres forskellige interesser i lige netop det konkrete miljøproblem.

Foruden konflikter mellem forskellige interesser mellem forskellige mennesker, har vi også selv nogle mere personlige dilemmaer eller personlige konflikter mellem vore interesser. Bilisten er også ind imellem fodgænger og må indånde den forurenede trafikos. Så vedkommendes generelle mening bliver resultatet af en afvejning af de forskellige modsat rettede interesser.

Vi kender også til konflikter på et overordnet plan, sådan som det kommer til udtryk i lovgivning og lignende. Bilisme er ikke godt for sundheden, idet både fysisk aktivitet nedsættes og luftkvaliteten påvirkes. Så af den grund burde biler forbydes. Men biler er også en vigtig del af det økonomiske system, og det taler til gunst for bilernes bidrag til skade for sundheden.

Selv om det ofte ikke er muligt at blive helt enige om, hvordan man reducere et miljøproblem, så må man tage de opgør med interessekonflikterne, som er nødvendige. En god målestok kan være at se på, hvad der tjener mennesker bedst i det lange løb. Mange sundhedsproblemer har et kortsigtet perspektiv og et langsigtet perspektiv. Jo bedre man kan få de langsigtede perspektiver med i løsningen af de kortsigtede problemer, jo bedre vil løsninger være i mange tilfælde. De kan i så tilfælde blive bidrag til en mere bæredygtig udvikling, til gavn for fremtidige generationer, også.

Forfatter resurse box:- Søren Breiting har arbejdet med miljøundervisning igennem mange år som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) http://www.dpu.dk og har blandt andet gjort mange resurser om miljøproblemer tilgængelige gennem miljøportalen http://www.Miljoeedderkoppen.dk

Hvad er en vindmølle

Hvad er en vindmølle? Dette spørgsmål vil jeg prøve at give en enkel beskrivelse af i dette indlæg.

En vindmølle er et apperart der kan trække energien ud af vinden, og omdanne den til elektricitet uden at forurene. En gennemsnitlig moderne vindmølle, med en relativ god placering, på land eller til havs, vil i løbet af den tid den er i funktion spare miljøet for 150.000.000 kg co2

Møllen består af et tårn, som er fastgjort til jorden på et fundament, som normalt er lavet af beton. Oven på tårnet er selve møllehatten, som normalt kaldes nacellen. Inden i nacellen finder vi generator og gearkasse. Forrest på nacellen finder vi rotoren, som normalt består af tre vinger, som er fastgjort på et nav, som driver generatoren.

Den måde vindmøllen producerer strøm er ved at vingerne drejer rundt når det blæser. Vingerne driver et nav der trækker en generator. Generatoren genererer strøm som sendes gennem en transformator, og derefter ud på det danske el-net. Det er egentlig en ganske simpel proces, men teknologien i det er meget kompliceret, og forbedres hele tiden.

I danmark produceres ca 23 % af det samlede elforbrug af vindmøller. Nogle dage kan der være over 50 % og andre dage tæt på 0 % Derfor skal kulkraftværkerne kunne omstille sig fra time til time, og vindmølleproduktionen følges derved nøje, for at sørge for at der er strøm nok, til at forsyne de danske hjem og virksomheder.

Hvad er forurening

Man hører meget i tiden om forurening, klima og miljø, men hvad er forurening egentlig for en størrelse og hvad forurener og hvordan.

Forurening defineres som noget der skader miljøet/klimaet, mennesker eller dyr. Forurening kan være mange tig fx luftforurening i form af bil-os og anden fossil forbrænding af bl.a. kul og olie, kemikalier som sprøjtegifte, skald smidt i naturen som ikke kan nedbrydes, støjforurening som påvirker dyr og mennesker mv. Der er altså mange former for forurening som alle har en negativ påvirkning.

forurening er et menneskeskabt problem, der er kommet i forbindelse med vores teknologiske udvikling, og vore stigende forbrugslyst. Heldigvis er mange mennesker blevet opmærksom på de påvirkninger de påfører ved forbrug og produktion, og derfor er der i stigende grad kommet mere fokus på grøn teknologi og genbrug, el-produktion fra vind, sol og vand for at mindske de negative miljø og klima påvirkninger. Det betyder også at vi kan se en lysere fremtid for den verden vi kender i dag, og kan være sikker på at den vil eksisterer mange år frem.

Min opfordring til dig er at tænke på dit forbrug, genbruge det du kan og støtte virksomheder og politikere der går ind for at gøre verden mere "grøn" og mindske forureningen på vores jord.

Biobrændsel - ulemper

Biobrændsel er meget aktuel i tiden, da der er meget fokus på miljørigtig energi. I de senere år, er der kommet en lang række nye teknologier til at udnytte diverse ressourcer til brug for energiproduktion. Dette gør at co2 udslippet nedsættes til gavn for verdens klima.

Biobrændsel kan dog medføre nogle ulemper - Første generations biobrændstoffer er primært ethanol og biodiesel produceret på basis af fødevarer og andre landbrugsafgrøder til erstatning for benzin og dieselolie. Første generations bioethanol, der er en form for alkohol, kan produceres af en lang række stivelses- eller sukkerholdige afgrøder som eksempelvis korn og sukkerrør. Biodiesel produceres på grundlag af stærkt olieholdige afgrøder som raps, sojabønner og palmeolie fra oliepalmer. Dvs. råstoffer som bruges til at lave fødevarer samt andre produkter.

For det første belaster denne produktion verdens fødevareproduktion, hvilket presser priserne op på disse råvarer. Dette har en stor betydning for u-landene som derved vil få sværere ved at få fat i råvarerne til fødevareproduktion. For det andet kræver produktionen og forarbejdningen af råstofferne en del energi, som forringer co2 gevinsten ved denne type biobrændsel. For det tredie bruges der ofte sprøjtegifte til produktion af disse råvarer som belaster miljøet på andre måder end co2. Og som en fjerde ting, er udnyttelsen af råstofferne for lave, hvilket betyder at spildproduktionen er for stor.

Derfor skal man når man tænker biobrændstof finde ud af hvilken type det er, og hvad den er produceret ud fra. Anden generations biobrændstof er til gengæld mere miljøvenlig, da den produceres af biomasse, dvs. affald og biprodukter. Jeg vil senere beskrive anden generations biobrændstof her på bloggen.