Varmetab i vinduer

Et hus taber meget varme ved dets vinduer. Vinduerne er det tyndeste punkt i huset, og glasset har næsten direkte kontakt med kulden udenfor. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart hvordan man kan energisikre sine vinduer, så varmetabet minimeres.

Har man et ældre hus, vil det ofte kunne betale sig at sætte et ekstra lag glas uden på de eksisterende vinduer, eller skifte vinduerne helt. Vinduer i dag er termoruder, som er isolerede, så de kolde dele der har kontakt med kulden, ikke kommer i kontakt med de dele der sidder indenfor. Man minimerer kuldebroerne i vinduerne, hvilket gør dem utrolig effektive. Tag evt. en snak med en professionel, og få hjælp til at lave en beregning på hvor meget varme du kan spare på udskiftning af vinduer. Dette er en meget effektiv måde at undgå varmetab ved vinduer.

Ønsker man ikke at skifte, eller har man nyere vinduer, kan man stadig gøre en ting for at minimerer varmetabet. Hav gardiner, lameller, persienner el. lign. i alle vinduer, og brug dem hver aften. Dette giver en ekstra isolering, som sparer en masse varme. Man kan faktisk mærke at den luft der er bag gardinet er koldere end den der er i rummet. Det er specielt vigtigt at trække for i vinterhalvåret. Da der alligevel er mørkt udenfor, lukker man heller ikke lyset ude, og nysgerrige personer kan ikke se ind.

Så træk for og undgå varmetab i dine vinduer

Genveks anlæg sparer penge for dig

Et genveks anlæg kan spare penge på din varmeregning.

Et genveks anlæg genbruger varmen far dit hus, til at opvarme luft der blæses ind i huset. Normalt anbefaler man at lufte ud 3 gange om dagen. Når man lufter ud, udskiftes opvarmet indendørs luft, men udendørs kold luft. Genveksanlæget lufter huset ud for dig, og du skal derfor ikke selv lufte ud. Den luft der suges ud, bruges til at varme den indpustede luft op, således at du ikke skal bruge gas/olie/el eller andet på at varme den kolde luft op.

Et genveks anlæg kan også bruges til nedkøling af huset såfremt man ønsker dette i de varme sommermåneder. Dog skal man holde sig for øje at dette ikke er energibesparende.

Har du en brændeovn, kna man også indstille sit genveks anlæg til at sprede varmen. Dette gøres ved at lave en luftkanal over brændeovnen, hvor varmen føres gennem et rørsystem på loftet, ud til husets andre rum. På denne måde får man det optimale ud af sin brændeovn.

Med genveks anlæget skaber man et sundt indeklima i sit hus, og sparer på varmen. Jeg har selv et, og vil varmt anbefale det til andre.

Vedvarende energiformer

De vedvarende energiformer er energikilder der ikke slipper op, som fx kul,olie og gas vil gøre på et tidspunkt. En vedvarende energiform er fx vind, vand eller sol, som også vil være her om 100 år når olien er sluppet op.

Man er blevet mere opmærksom på vedvarende energi, da man kan se at det øgede forbrug af olie,kul og gas, for det første udleder en kæmpe mængde co2, og for det andet reducerer tiden til at kilderne slipper op.

Det er endvidere blevet et krav fra befolkningen, at politikerne gør noget aktivt for at sikre udbredelsen af produktion fra vedvarende energiformer. Gør de ikke dette vil de ingen stemmer få, og dermed miste indflydelse. Befolkningen, specielt i den vestlige verden, er de seneste år blevet meget opmærksom på miljøpåvirkninger. Derfor er det nu muligt at skabe en industri indenfor bl.a. vind og vand energi, der kan tjene penge. Dette er essentielt for de vedvarende energiformer, da der skal være nogle der vil udvikle og udbrede disse energiformer. Men "money makes the world go round" og dette gælder også med grøn energi.

Heldigvis er teknologien indenfor sol-,vind- og vandenergi de seneste år blevet udviklet kraftigt, og der er derfor håb for at vi med vedvarende energikilder kan producerer den mængde energi som samfundet kræver, uden at udlede store mængder co2 til skade for miljøet og de mennesker der bor i områder med stor forurening.

tørretumbler sluger energi

En tørretumbler sluger energi. Hver gang du bruger en tørretumbler sviner du med energien og dermed ødelægger du miljøet. En tørretrumbler bruger i gennemsnit for 5 krpr. gang du bruger den, så det kan blive til ganske mange penge over et år.

Derfør bør du, af miljøets og din tengepungs skyld hænge dit tøj til tørre, i stedet for at tørretumble det. Det tager kun ca. 5 min længere at klare vasketøjet, og når du har prøvet det flere gange, tager det endnu mindre tid. Så derfor er mit råd til dig, tør dit tøj ude i den friske luft og spar penge og skån miljøet for unødig co2 udledning.

Prisudvikling el

Prisudvikling på el har i det seneste år været nedadgående til glæde for os forbrugere. Afmatningen i verdensøkonomien har betydet at råvarepriser er faldet, samt efterspørgslen på el er faldet, da produktionen har været nedadgående. Derfor er det sjovt at være kunde hos elselskaberne lige nu. Priserne er dog steget lidt siden marts i år.

Økonomien ser ud til at have nået sit lavpunkt, og derfor kan det være en go ide at få låst elprisen fast i 1 eller 2 år, for at sikre den lave pris, da den forventes at få en opadgående kurve, så snart finanskrisen er løsnet op, og økonomierne igen er opadgående. Kontakt dit elselskab for at høre nærmere om dine muligheder for at sikre dig mod den fremtidige prisudvikling på el.

led sparepære

En led sparepære er fremtiden indenfor energirigtig belysning. Lysdioder som LED belysning består af, har mindst 80 % lavere energiforbrug, minimal varmeudvikling og 5 gange længere levetid end halogenspots og glødepærer, som består af hhv. gas og metaltråd, der skal opvarmes før de kan udsende lys.

Der arbejdes intenst på at udvikle LED sparepære. LED belysning bruges mange steder i dag, og det breder sig med lynets hast. Om få år vil teknologien være så udbredt at LED sparepære vil være de mest anvendte lyskilder. Dett vil betyde at samfundet vil kunne spare en masse kuldioxid udledning. Ca 22 % af verdens energiforbrug bruges til belysning. Der kan derfor lukkes ned for de mest forurenene kraftværker.

Ozonlagets betydning

Ozonlagets betydning for jorden er enorm. Ozonlaget blev opdaget for knap 100 år siden, men det blev først indgående forstået i midten af sidste århundrede. I 1985 blev ozonhullet opdaget, og i de følgende 10-15 år så vi en nedbrydning af ozonlaget. Denne nedbrydning satte UV-stråling på dagsordenen, fordi ozonlaget netop beskytter mod solens skadelige UV-stråling. UV-stråling har imidlertid også gavnlige virkninger som f.eks. dannelse af D-vitamin i huden. De skadelige virkninger har vi hørt meget om, især hudkræft.

Dvs. at uden ozonlaget vil vi ikke kunne leve på jorden, da solens UV stråler ville dræbe os alle og alt liv på jorden.

Ozon dannes naturligt ved en fotokemisk proces i de øverste atmosfærelag, hvor Solens ultraviolette stråling splitter iltmolekyler (O2) op i individuelle atomer O, hvorefter den samler dem i enheder af tre (O3).

I takt med, at det spreder sig ud over hele kloden via vindene i de øverste atmosfærelag, bliver ozonen langsomt nedbrudt af naturligt forekommende gasser i atmosfæren. Det er et system i naturlig balance.

I 1928 begyndte man imidlertid at bruge CFC-gasser, der blev brugt overalt i f.eks. køleskabe og som drivgas i sprayflasker eller som rensemidler. Da gasserne var inaktive ved jordoverfladen troede man umiddelbart at gasserne var harmløse. Men i 70'erne viste det sig, at gasserne var forholdsvist aktive, så snart de nåede op til området mellem 10 og 50 kilometer op i atmosfæren.

I slutningen af 1980'erne besluttede verdens lande dog samlet at forbyde disse gasser, og det arbejde bærer frugt nu, i form af at hullet i ozonlaget formindskes.