Miljøproblemer Danmark og Globale

Har du aldrig undret dig over, hvorfor miljøproblemer ikke bare bliver løst straks? Hvorfor kan man diskutere dem uendeligt? Hvorfor skal der først ’lig på bordet’, før man gør noget effektivt mod et miljøproblem?

Mange kommer til at tænke på miljøproblemer, som problemer i miljøet. Men det er ikke miljøet, der har problemer. Det er os mennesker, der har problemer med den måde, vi forvalter miljøet på.

Jamen, hvorfor finder vi så ikke bare ud af at få løst miljøproblemerne, når vi nu ved, at det er os mennesker, der har problemerne? Det viser sig hurtigt ved et rundspørge, at slet ikke alle mennesker er af samme opfattelse af, hvad der er et miljøproblem.

Hvordan er det for eksempel med luftforureningen fra trafikken i de store byer? Er det ikke et miljøproblem? Johhh, men, vil nogle svare.

Fodgængere og cyklister vil sikkert sige, at det er et alvorligt problem, der straks bør gøres noget alvorligt ved. Men hvad siger bilisterne? Mange bilister vil sikkert vedgå, at man skal undgår forurenende luft i byerne, men når det kommer til midlerne for at bekæmpe luftforureningen, hører enigheden sikkert op.

Mange bilister vil mene, at så slemt er det da heller ikke med forureningen fra bilerne, for der er jo indført skrappe regler, der begrænser udstødningen. Og bilerne skal jo også være her osv.

Hvis alle havde den samme interesse i løsningen af et miljøproblem, ville problemet så at sige blive løst af sig selv. For hvis alle var interesseret i at det blev løst, så ville alle indsatser trække i retning af at løse miljøproblemet.

Når vi oplever, at folk har modstridende meninger om et konkret miljøproblem, vil det som regel ikke bunde så meget i, at folk har forskellig viden om problemet. Det, der typisk skiller folks meninger, er folks forskellige værdier og deres forskellige interesser i lige netop det konkrete miljøproblem.

Foruden konflikter mellem forskellige interesser mellem forskellige mennesker, har vi også selv nogle mere personlige dilemmaer eller personlige konflikter mellem vore interesser. Bilisten er også ind imellem fodgænger og må indånde den forurenede trafikos. Så vedkommendes generelle mening bliver resultatet af en afvejning af de forskellige modsat rettede interesser.

Vi kender også til konflikter på et overordnet plan, sådan som det kommer til udtryk i lovgivning og lignende. Bilisme er ikke godt for sundheden, idet både fysisk aktivitet nedsættes og luftkvaliteten påvirkes. Så af den grund burde biler forbydes. Men biler er også en vigtig del af det økonomiske system, og det taler til gunst for bilernes bidrag til skade for sundheden.

Selv om det ofte ikke er muligt at blive helt enige om, hvordan man reducere et miljøproblem, så må man tage de opgør med interessekonflikterne, som er nødvendige. En god målestok kan være at se på, hvad der tjener mennesker bedst i det lange løb. Mange sundhedsproblemer har et kortsigtet perspektiv og et langsigtet perspektiv. Jo bedre man kan få de langsigtede perspektiver med i løsningen af de kortsigtede problemer, jo bedre vil løsninger være i mange tilfælde. De kan i så tilfælde blive bidrag til en mere bæredygtig udvikling, til gavn for fremtidige generationer, også.

Forfatter resurse box:- Søren Breiting har arbejdet med miljøundervisning igennem mange år som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) http://www.dpu.dk og har blandt andet gjort mange resurser om miljøproblemer tilgængelige gennem miljøportalen http://www.Miljoeedderkoppen.dk

Hvad er en vindmølle

Hvad er en vindmølle? Dette spørgsmål vil jeg prøve at give en enkel beskrivelse af i dette indlæg.

En vindmølle er et apperart der kan trække energien ud af vinden, og omdanne den til elektricitet uden at forurene. En gennemsnitlig moderne vindmølle, med en relativ god placering, på land eller til havs, vil i løbet af den tid den er i funktion spare miljøet for 150.000.000 kg co2

Møllen består af et tårn, som er fastgjort til jorden på et fundament, som normalt er lavet af beton. Oven på tårnet er selve møllehatten, som normalt kaldes nacellen. Inden i nacellen finder vi generator og gearkasse. Forrest på nacellen finder vi rotoren, som normalt består af tre vinger, som er fastgjort på et nav, som driver generatoren.

Den måde vindmøllen producerer strøm er ved at vingerne drejer rundt når det blæser. Vingerne driver et nav der trækker en generator. Generatoren genererer strøm som sendes gennem en transformator, og derefter ud på det danske el-net. Det er egentlig en ganske simpel proces, men teknologien i det er meget kompliceret, og forbedres hele tiden.

I danmark produceres ca 23 % af det samlede elforbrug af vindmøller. Nogle dage kan der være over 50 % og andre dage tæt på 0 % Derfor skal kulkraftværkerne kunne omstille sig fra time til time, og vindmølleproduktionen følges derved nøje, for at sørge for at der er strøm nok, til at forsyne de danske hjem og virksomheder.

Hvad er forurening

Man hører meget i tiden om forurening, klima og miljø, men hvad er forurening egentlig for en størrelse og hvad forurener og hvordan.

Forurening defineres som noget der skader miljøet/klimaet, mennesker eller dyr. Forurening kan være mange tig fx luftforurening i form af bil-os og anden fossil forbrænding af bl.a. kul og olie, kemikalier som sprøjtegifte, skald smidt i naturen som ikke kan nedbrydes, støjforurening som påvirker dyr og mennesker mv. Der er altså mange former for forurening som alle har en negativ påvirkning.

forurening er et menneskeskabt problem, der er kommet i forbindelse med vores teknologiske udvikling, og vore stigende forbrugslyst. Heldigvis er mange mennesker blevet opmærksom på de påvirkninger de påfører ved forbrug og produktion, og derfor er der i stigende grad kommet mere fokus på grøn teknologi og genbrug, el-produktion fra vind, sol og vand for at mindske de negative miljø og klima påvirkninger. Det betyder også at vi kan se en lysere fremtid for den verden vi kender i dag, og kan være sikker på at den vil eksisterer mange år frem.

Min opfordring til dig er at tænke på dit forbrug, genbruge det du kan og støtte virksomheder og politikere der går ind for at gøre verden mere "grøn" og mindske forureningen på vores jord.

Biobrændsel - ulemper

Biobrændsel er meget aktuel i tiden, da der er meget fokus på miljørigtig energi. I de senere år, er der kommet en lang række nye teknologier til at udnytte diverse ressourcer til brug for energiproduktion. Dette gør at co2 udslippet nedsættes til gavn for verdens klima.

Biobrændsel kan dog medføre nogle ulemper - Første generations biobrændstoffer er primært ethanol og biodiesel produceret på basis af fødevarer og andre landbrugsafgrøder til erstatning for benzin og dieselolie. Første generations bioethanol, der er en form for alkohol, kan produceres af en lang række stivelses- eller sukkerholdige afgrøder som eksempelvis korn og sukkerrør. Biodiesel produceres på grundlag af stærkt olieholdige afgrøder som raps, sojabønner og palmeolie fra oliepalmer. Dvs. råstoffer som bruges til at lave fødevarer samt andre produkter.

For det første belaster denne produktion verdens fødevareproduktion, hvilket presser priserne op på disse råvarer. Dette har en stor betydning for u-landene som derved vil få sværere ved at få fat i råvarerne til fødevareproduktion. For det andet kræver produktionen og forarbejdningen af råstofferne en del energi, som forringer co2 gevinsten ved denne type biobrændsel. For det tredie bruges der ofte sprøjtegifte til produktion af disse råvarer som belaster miljøet på andre måder end co2. Og som en fjerde ting, er udnyttelsen af råstofferne for lave, hvilket betyder at spildproduktionen er for stor.

Derfor skal man når man tænker biobrændstof finde ud af hvilken type det er, og hvad den er produceret ud fra. Anden generations biobrændstof er til gengæld mere miljøvenlig, da den produceres af biomasse, dvs. affald og biprodukter. Jeg vil senere beskrive anden generations biobrændstof her på bloggen.

Hvad gør co2

Man hører så meget om co2 og at det har en meget skadelig virkning på vores klima, men hvad gør co2 egentlig helt præcis ved klimaet.

Co2, kaldes også kuldioxid. Det er en luftart som findes naturligt omkring os. Jorden ville faktisk ikke kunne eksistere som vi kender den i dag uden co2, da co2 er med til at holde jorden varm, og derved sørge for at planter og dyr kan leve på jorden. I det naturlige kredsløb indånder mennesker, og de fleste dyr ilt, og udånder co2. Planter indånder co2 og udånder ilt, og på den måde opretholdes den naturlige balance.

Det der sker når vi menneske udleder unaturligt meget co2 er at balancen ikke kan opretholdes, og luften kommer til at indeholde en større mængde co2. Co2 gør det, at den forhindre varme i at slippe ud i rummet. Det betyder at jo mere co2 der kommer i luften, jo varmere vil der blive på jorden. Bliver der for varmt på jorden risikerer vi at isen på nordpolen og sydpolen smelter, hvilket medfører at vandstanden i verdenshavene stiger, og meget land vil blive oversvømmet. Der vil også komme større ørkenområder og klimaet vil ændre sig således at flere dyrearter vil uddø, og det samme med plantearter. Det er derfor vigtigt at sætte ind, inden for meget co2 udledes i atmosfæren, med katastrofale konsekvenser til følge. Så hvad gør co2, det ødelægger vores klima!

Du kan gøre din del ved at tænke over hvordan du bruger energi, og vælge de energirigtige løsninger som sparepærer, god isolering, biler der kører lang på litere osv. Hjælp klimaet og hjælp dig selv og dine efterkommere.

Strømforbrug ved fladskærm

De fleste af os har et fjernsyn, og bruger dette ofte. Det gør at dette møbel er en stor energisluger i private hjem, og det kan derfor være en god ide at tænke over hvordan man kan reducerer dette energiforbrug. Strømforbrug ved fladskærme er generelt lavere end ved de traditionelle fjernsyn, og flere og flere skifter dog også ud efterhånden som de "gamle" fjernsyn går til.

Når man skal vælge et fladskærmsfjernsyn, er der plasma eller LCD skærme. De har hver deres styrker og svagheder. Er man på udkig efter en fladskærm og gerne vil undgå et højt strømforbrug, kan det dog generelt bedst betale sig at gå efter LCD-skærme. Plasmaskærme bruger omkring halvanden gange så meget strøm som LCD-skærme på at vise tv. Standby-forbruget er til gengæld ikke afhængigt af, hvilken skærmtype man har.

Ved at udskifte det gamle fjernsyn med et fladskærms tv, reducerer man strømforbruget med ca. 100 KwH pr år. Dog kommer der i øjeblikket mange nye modeller som er endnu mere energieffektive, så jeg vil klart anbefale dig at tjekke fjernsynets elforbrug, både ved standby samt når fladskærmen er tændt, og tag dette med i overvejelsen når du skal vælge din nye fladskærm.

Der er altså kontante og miljømæssige fordele ved at skifte dit gamle fjernsyn ud med en fladskærm, eller skifte en gammel fladskærm ud med en ny. Dit strømforbrug bliver reduceret og du sparer derved penge og miljøet for co2 udledning. Desuden vil du ofte oplave at få en bedre tv oplevelse samt et flot møbel til dit hus, uanset hvor det er placeret.

Elvarme forbrug

Elvarme er den mest forurenende varmeform der er i Danmark. Hver gang 1 alm. parcelhus i Danmark opvarmes med elvarme, svarer det forbrug, og derved forurening til at 3-4 alm. parcelhuse kan opvarmes med fjernvarme.

Ca. 100.000 husstande i Danmark varmer huset op med elvarme. Det er ca. dobbelt så dyrt som naturgas eller olie, og 3 gange så dyrt som træpiller. Derfor kan der være mange penge at spare på sigt, ved at udskifte elvarmen.

Der har dog været snak om at elvarme ikke kun er dårligt. Om natten produceres der en masse strøm fra vindmøller, som eksporteres eller går til spilde, da det ikke kan blive forbrugt. Man arbejder derfor på en løsning, hvor man kombinerer fx natrugas eller fjernvarme med elvarme, for at udnytte den energi der kommer derfra. Det smarte er at elvarmen vil komme fra en vedvarende energikilde, og dermed får man co2 neutral varme. Systemet er ikke udviklet endnu, men mon ikke det kommer på sigt.

Der findes heldigvis en måde hvor man kan måle sit elvarme forbrug, og se hvad man kan spare ved at varme huset op med en anden energikilde. Klik her, for at gå til elsparefondens elvarme forbrug beregner